Spørgsmål og svar vedr. vej- og stiprojektet

I løbet af de seneste par dage har vi i bestyrelsen modtaget en række spørgsmål, som vi vil forsøge at besvare her, så alle kan være så oplyste som muligt inden vores ekstraordinære generalforsamling.

a. Der er flere som har efterspurgt budgettet som det ser ud på nuværende tidspunkt, så det kommer her:

Budget

b. Derudover er der også nogle spørgsmål omkring belåning og finansiering som vi vil prøve at besvare her:

Samlet lånebehov kr. 3.300.000,00
Andel pr. parcel (hvis hele lånet benyttes) kr. 57.900,00
Rente 5,25%
Løbetid 20 år
Kvartalsvis ydelse pr. parcel kr. 1.200,00
Mulighed for ekstraordinære afdrag (hvis enkelte parceller ønsker at indbetale deres andel) Ja

c. Hvad er konsekvensen ved at stemme nej til pkt. 3 og 4?

Vi har spurgt Furesø Egedal Forsyning om det samme. Grundlæggende har de jo reserveret pengene i deres budget, til at renovere vores kloakker i løbet af 2017. Men hvis vi stemmer nej til økonomien, og derfor ikke kan starte projektet, så vil de nok benytte pengene på andre kloakker i kommunen.

Når det er sagt, så har de jo nu kontrolleret vores kloakker, og ved at de skal ordnes, så man kan nok forvente at de indenfor en kortere årrække, vil starte renoveringen af vores kloakker. Men så bliver det jo med opgravning og de gener det vil give. De kan ikke pålægge os at benytte deres forslag om lukning af vejsidebrøndene og regnvand på vejbanen.

Vi ved at der er store problemer med netop vejsidebrøndene, hvilket betyder at vi kommer til at bruge penge på renovering af disse, enten nu i forbindelse med projektet, eller på et tidspunkt i nær fremtid.

Derudover skal vi nok ikke forvente at den nuværende arbejdsgruppe vil fortsætte deres arbejde, og eventuelt forsøge nyt projekt.

d. Vi har desuden fået følgende kommentar, som jeg ikke umiddelbart ønsker at kommentere på, uden yderligere forklaring:

“Jeg kræver at hele projektet kommer til ny afstemning da den første afstemning foregik på et falsk grundlag.” 

Skriv et svar